Renoveringen af en ny etage er sat i gang – og det fordi den bla. skal være rammerne for en helt ny business

MOODBOARD inspiration og detaljer til det første rum vi er startet ud med på etagen. Dette rum skal have en helt særlig funktion, som I nok skal få mere at vide om længere nede her

Jeg har simpelthen sådan glædet mig til, at dele dette med jer, og tage jer med på denne nye rejse, og i samme omgang renovering af de 160 uberørte og autentiske m2, denne etage byder på. Det er 1. Etagen her på le petit Château – altså tager man indgangen fra havesiden af bygningen. Denne etage er spækket med så mange gamle smukke detaljer som endelig skal få at shine igen.