Nu med 3 (måske 4) syge børn, en pludselig stor ekstra udgift og heldigvis også en dejlig weekend bag os…

Ja det er en blandet landhandel den overskrift der, og “kaos” kan vist godt sættes som underoverskrift.

Fik lige fanget et billede af en storebror i hastig vækst, så meget vi næsten ikke kan følger med, og så ældste lillesøsteren må kigge op på ham – for blot få måneder siden var de to her ikke langt fra hinanden i højde. Her er de klar til en lille tur til en fotoudstilling sammen med farmor, hos en lokal kunstner.

Weekenden som I kan se et par videoer fra herunder, gik med stille og roligt at prøve at få fikset lidt herhjemme, som skal give os en lettere hverdag, og det allermest fordi Guldfar startede i sit nye job i går, som betyder han ofte vil være i online møder, og vi derfor ikke er 4 hænder hele tiden mere – til lille Arwin og hvad der ellers kræver netop hænder, når man har fået sådan en lille størrelse i hjemmet igen. Weekenden var af den dejlige slags hvor alt bare er i flow, Arwin er endelig helt uden rød mås, faldt roligt i søvn på puslebordet efter eller at have grædt under den seance. Han har også kunne sidde i bæresele nu uden øm mås, og elsker det – hvilket gav et helt nyt overskud, og mulighed for at bruge hænderne igen. Vi var høje på, at kunne udrette noget praktisk sammen alle sammen, og hyggede os med at planlægge hvordan vi kunne løse småting på en god og nem måde, så vi rigtig kunne være klar til “mor og far arbejder hjemme med babyen, mens de 3 store er i skole” – farmor er sat fast i spil med en plan i løbet af ugen med frokost og hentning, så vi rigtig kan få gang i den hverdag vi faktisk har glædet os til, da vi jo er ret fleksible og elsker det vi laver…