Hverdag i det franske

Er det gylp ned af Guldfars t-shirt og bukser – ja det er det…

Så ruller hverdagen, og jeg skylder jer en Update på Guldfars arbejdssituation – han stod jo pludselig uden job lige midt i min graviditeten, og faktisk lige efter jeg endelig rejste mig fra sengen efter at have været bundet til den i over 3 måneder. Jeg må sige jeg tog det lidt hårdt de første dage, da jeg var temmelig ustabil psykisk og tryghed stod højt på listen lige der. Vi lever jo ofte lidt på kanten (måske altid😅) og har stået i lignende situationer før, men aldrig i et andet land og så også med en baby på vej. Jeg følte mig enormt handlingslammet lige der, da jeg er typen der normalt straks rejser mig og løser det i stedet for at panikke. Det følte jeg ikke jeg kunne efter den sygdomsperiode, og med viden om en baby jo altså ville komme om ikke så længe. Guldfar panikker aldrig og tog det også helt med ro denne gang, dog var han også i perioder presset, da han jo altså forsøger hele denne familie, og vi jo i flere år nu har levet af hans løn, som ligger i den høje ende, fordi han altid har været en meget attraktiv kandidat på arbejdsmarkedet, og jobs gerne er noget han er blevet headhuntet til, og ikke har måtte søge. Derfor skal han helst også fortsætte med at tjene en større månedlig sum for st udgifter kan betales. Situationen er bare en ganske anden når man har valgt at bosætte sig i et land, hvor man ikke engang taler sproget ordentlig og ikke godt nok til at kunne tage et job her på fransk. Derfor var der ikke lige en masse headhuntere der ringede i denne situation og den var meget anderledes end noget vi nogensinde har prøvet før. Det er nu sundt nok, og vi har selv valgt at tage denne chance, som vi vidste også kunne endnu sådan. En plan det har vi sjældent, ligesom vi aldrig har ejet en opsparing eller et medlemskab af en a-kasse ell. Dog løser vi det altid, og kan nok også lidt lide den udfordring der ligger når man mærker livet der på kanten, og får vendt tingene på hovedet så man også kan starte på en frisk, men altså med en baby på vej og siddende i et “fremmed” land, så føltes det altså en anelse usikkert denne gang.