Hverdag #8 En slags ny begyndelse med en fest

Fordi ja som resten af verden, så påvirkes vi alle på den ene eller den anden måde af Corona. Børnenes skole er ikke lukket, og vi skal ikke holde børnene hjemme, men alligevel så har vi haft Nora hjemme noget tid nu, da hun reargerede voldsomt på de restriktioner hernede, som følger med denne forbannede virus. Det er bare ikke for børn (hvis I spørger mig), og de små kan ikke forstå at det ikke betyder fare, når deres voksne = tryghedspersoner pludselig er maskerede, og de derved ikke kan kommunikere med smil, mimik og nærvær på samme måde som de plejer. For hernede er det stadig et påbud at bære maske alle vegne og ikke et frit valg i eksempelvis skolen (alle over 7 år). Det er den ene ting, og det har for især Nora været udfordrende med sproget, da det altså kan være svært at høre og forstå et nyt sprog, når ikke man kan mundaflæse samtidig – I husker nok vi af samme grund tog Karla hjem for noget tid siden – det er nu løst med en aftale hvor Karla må tage masken af så hun kan taleog forstå og det samme gør hendes lærer.

Det er den ene ting, og så dette vaskes hænder og spritten af hele tiden, de har jo helt såre og røde hænder de kære små, og de tror jo det er farligt at blive beskidt efterhånden. Men det aller værste har for Nora været, at der er sat metal barrikader op ved porten på hendes skole. Så skal de ellers afleveres en og en udenfor skolen, tage afsked i kø, og selv kunne gå resten af vejen hen til skolens indgang – og derefter ind til sin garderobe, for så at finde sit klasseværelse. Jeg behøver vel nærmest ikke forklare hvor utrygt og farligt det kan føles, når man er 5 år, og skal forstå at ‘nej det er ikke farligt det er bare fordi der er en virus som ikke er farlig for dig, men kan være det for andre, som ja ikke er her men osv. osv.’ – det går simpelthen bare ikke, og det skal hun ikke forstå. Hun skal lege være barn og bekymringsfri.