Hverdag #6 et nyt år i det Sydfranske med (alt for!?) mange planer – igen…

Jeg ramler altid lige et par dage efter nytår. Der er SÅ meget dejlig ny energi, så meget at jeg ender med først at gå rundt om mig selv i en dag eller to med 1000 ideer og tanker, for så at “falde”, og det gerne med ondt i hovedet. Og det giver jo mening, for det er i den grad på overarbejde det stakkels hoved. Så må jeg lægge mig og der kommer der som regel styr på rodet. Eller nærmere iveren efter at ville det hele og gerne på en gang, for så at måtte erkende ‘realisme’ faktisk er et ord af en grund, og at jeg (desværre stadig) ikke har superkræfter til at bryde med netop det; tid og lige nu for mig i den grad; kapacitet – kapacitet i form af manglen på det, med to optagede arme nærmest konstant. MEN noget skal der ske og gerne meget jo, for jeg er jo mig, og vi er jo os, og vi elsker at der netop sker noget. Så mange ting må justeres lidt, nogen faktisk en del – ting må nedprioriteres, for at give plads til andet osv. Men det kan altid lade sig gøre på den ene eller den anden måde.

Fra nytårsaften med denne lækre sag på armen – han er overskriften på hele 2020 for mig især, først hele “rejsen” i maven og så som her i armene 💘
Storebror & lillebror

For 2021 SKAL være året, hvor vi starter bilen og kører mod et sted vi har været før, og det dengang for at skabe nogle kontakter, så et frø – det er det frø der nu bare skal vandes for at spire, det foregår i Porto i Portugal. Mere om det når netop ‘tid’ er. Med på det kommer I jo, og der er som I ved, god plads på bagsædet af Guldfars elskede Land Rover😉