Hverdag #28 bag facaden

Noget jeg ikke fik sagt i videoen, er al den dårlige samvittighed man føler overfor alt og alle, der på sidelinjen ofte, må vente på et svar eller lignende, og her taler jeg jo altså nære og kære. Men de er der jo også på den anden side, fordi ja, de ved og ved også uden ord. Men alligevel så kender I sikkert det hvor man både får skrevet, svaret og ringet til folk oppe i hovedet, mens man egentlig er i gang med noget der kræver ens opmærksomhed, og det derfor bliver til endnu en slags multitasking, og endnu mere stress, fordi det jo alt sammen altså forgik oppe i hovedet, og ikke kan streges på nogen “liste” efterfølgende.

Den der baggrundsstøj, som hele tiden er der i sådanne perioder – føj den er svær at lukke af for og acceptere, ikke at kunne gøre noget ved lige nu. Fordi det bare bliver ildebrandsslukning på hele linjen hvis man gør, og man ikke for lagt ekstra energi der hvor den ja tager noget fra de andre steder, men også flytter én opad og tættere på overfladen 🌊, hvor der igen er luft og man nu er lidt tættere på land.