Hverdag #13 og nu endelig med hul igennem

og tænk engang, så var det helt tilfældig nr. 13, man skulle jo tro det var planlagt, men nej – til gengæld passer det så godt på, at jeg nu er nød til at give jer update på fra i fredags på – 10 kg her på en ny side, for jeg kan simpelthen ikke få den gamle til at virke. Faktisk driller alt teknik, som I jo har hørt mig sige på insta. Min computer er nu genoplivet, og jeg føler jeg er 400 km bagud med alt, da det er sådan lidt forfra på alt…og jeg i forvejen var bagud før – øv, og PYT ikke. Hvis jorden gik under i morgen, så betød lige præcis 0. Og det er altid det jeg tænker nogen gerne vil minde mig om, når det hele spænder ben for mig, og igen for sig selv – og jeg står lidt tilbage på bar bund, og må handle på det hele helt primitivt, og i den grad nede på jorden. Den kollektion jeg skulle tegne i fredags blev startet op i hånden i stedet, og det uden en computer overhovedet i rummet. Det var jo så fedt, og jeg tænkte med mig selv det blev så meget mere levende og dejligere at se på. Håber leverandøren har det på samme måde.

I sin tid har menneskene i dette gamle Chateau levet med stor succes uden en eneste elektrisk dims, og de har endda produceret og skabt noget der kunne minde om præcis det jeg laver – bum bum den historie skulle I jo også have, og der følger også en video og noget tegning fra computeren med, så desværre må vi jo nok bare erkende, at det med brevduen eller sendebudet i hestevogn det går bare ikke mere. Jeg er afhængig af internet og alle mine programmer jeg bruger til visuelt at formidle livet her for jer, og ved siden af det bla. til at skabe på produktplan, og også mit arbejde som fotograf.