Hverdag #12 En måske ret så stor hemmelighed

Jeg har en hemmelighed, faktisk har jeg haft den længe, og meningen var at den skulle deles for længe siden, men Corona gjorde der på en måde ikke var nogen hemmelighed at dele, og så glemte jeg helt at jeg på et tidspunkt havde pippet, at der forgik noget behind the scenes her hos os. Nu er der så en hemmelighed igen, og den vil jeg dele med jer herinde.

Faktisk skal vi helt tilbage til DK, hvor det hele startede med et opkald fra en program udvikler fra et produktionsselskab, som skrev en sød mail, da vedkommende havde set os på dengang den lille french feelings Instagram profil. Det blev til en snak om at deltage i et programkoncept de var i gang med at udvikle, og så til at vi bakkede ud og sagde nej. Vi var bare slet ikke klar til at skulle i fjernsynet, og ikke til et koncept som var skrevet, og som vi så skulle puttes ind i. Vi mærkede klart vi ikke havde startet nogen insta kanal i håb om at blive opdaget, men at det oprigtigt var med lysten til at dele og vise man kan hvad man vil, og det ved at lade folk følge med i vores eget eventyr, men fra vores egen vinkel, og når det passede os. Især med muligheden for altid blot at lukke og slukke igen.