En ny uge, en træt mor og lidt om familie/gravid/baby kulturen her i Frankrig.

Ugen er startet med en svampeinfektion til lille Arwin, og til mor i det ene bryst. Hos mig ikke noget slemt, har haft det før og genkendte straks den lidt trækkende og sviende fornemmelse, når jeg ammer på højre side. Man er jo forbundet når man ammer, og lille Arwin blev derfor ramt i måsen med sår og rødme – jeg græd fordi man jo ikke kan bære når de har ondt, og heldigvis kom jordemoderen Henny i går, og kunne udskrive noget creme til os som slår det ihjel. Udover det så er danskvand eller natrion blandet op i vand også en mulighed – til både at vaske mund på baby, mors brust og babys numse, men det børn startes før der er udbrud som nu. Og nul af det hvide sukker til mig, jeg er faktisk typen der nærmest kan mærke det begynder at klø i underlivet, hvis jeg drikker en Cola – så store mængder sukker holder jeg mig normalt fra, men er gået lige lovlig amok i det nu efter fødsel og med mangel på søvn – så craver man jo bare kulhydrater max. Derudover har vi heldigvis stakket op på inotyol salve hjemme fra DK, da det lægger sig som et ekstra hudlag og har reddet de andres røde numser hver gang. Men altså det er, som jeg har skrevet før, præcis det samme hver gang man har sådan en lille en, man er forfærdelig bekymret, og det gør så ondt på én når de har ondt. Han har været uden ble for at lindre det i 2 døgn nu, og alt vores tid er gået med at koge stofbleer, håndklæder og tisseunderlag, for den lille franskmand er sulten, og der er godt gang i systemet. Han bryder alle kurver og er allerede på 2 uger vokset 3 cm og taget næsten et halvt kilo på. Så amningen er en kæmpe succes og han trives virkelig. Det er jo fantastisk når nu morhjertet næsten ikke kan bære, at han har skulle have rød mås.

Jeg fniser lidt for mig selv, mens jeg skriver dette (ikke at det er en sjov historie) men fordi jeg jo lyder som de her “mødre typer“ (ikke på en negativ måde, blot som en fase vi som har baby alle kender) og helt vildt endda. Så var man der igen, hvor bummelum og andre lækre sager fylder hele livet, og man som par jubler og glædeligt fortæller hinanden hvordan barnet er kommet af med en ordentlig omgang – skriver det gerne på sms eller ringer sammen om det – fordi man så ved, at den lille har det godt, og alt funker som det skal. Forskellen fra at det er nummer 4 nu er bare, at man har været igennem det hele så mange gange før og ved stort set “alt”; Jeg vidste med det samme, hvad det var da jeg så hans numse, og også hvad og hvordan man skal behandle det, eneste forskel er, at hernede kunne man ikke lige få det på apoteket uden recept, og derfor er det jo fantastisk vi har denne gode jordemor lige tæt på, og altid på sms, klar til at både komme og hjælpe eller sende os derhen hvor vi kan få hjælp hernede.

Men altså alt er bare alligevel nyt føles det som hernede, for selvom man kender rutinen, sårbarheden og hormonsvingningerne, så er det, at det er et nyt sted og vi fx ikke engang har mødt vores læge som Arwin skal gå til tjek ved endnu – bare ikke med samme ro i maven. Egentlig så står der i hans sundhedsbog, at han skal tjekkes en gang i måneden, men det sagde jordemoderen igår, at vi ikke behøver – der er 3 obligatoriske tjek det første år og resten er et tilbud, så det bliver et pænt nej tak herfra til denne vanvittige lægekontrol jeg jo selv var udsat for i graviditeten og ikke vidste jeg blot kunne takke nej til. Jeg selv er jo tilknyttet et kvindecenter og sådan er alt delt op – derfor kender vi heller ikke den læge som så bliver vires familielæge. Vi lærer hele tiden systemet mere og mere at kende, og heldigvis så kommer det meste som indkaldelse eller oplysning xxx, på gammeldags brevpost, så vi nu både har registeret babyen og fået alle de andre børn i samme omgang registret i systemet. Vi er jo som alle andre borgere i Frankrig, faktisk berettiget til børnepenge her, og de mange andre tilskud man får som forældre hernede. Vi har bare ikke fået taget os sammen til det og I kender jo historien om den sygesikringsansøgning/registrering, som gik i stå pga. Corona og et pas med mit nye navn, som jeg ikke måtte køre til Nice og hente.

Frankrig er et mega velfærdsland når det kommer til familie, og man får faktisk endda en ret så stor engangsudbetaling oveni alm. børnepenge, når man føder et barn og er bosiddende her. Skatten man betaler bliver også lavere jo flere børn man forsørger i hjemmet. Så alt i alt er der mega fokus på at børnefamilier skal have det godt, og det skal være attraktiv at føde mange børn her. Det gør de jo så også de kære Franskmænd, og er faktisk Europas mest fertile land. Alle vegne bliver der taget særlige hensyn til gravide og småbørnsfamilier, og jeg kom altid forrest i alle køer som gravid. Mænd er meget galante og viger eller hjælper altid en mor eller gravid kvinde her. Jeg er blevet fortalt at deres respekt for kvinder kommer fra en kultur de oplever i hjemmet, fordi de ser deres mor blive værdsat og respekteret på samme måde og derfor går denne kultur så i arv.

Vi tog disse på sygehuset og lige da vi kom hjem og børnene mødte deres lillebror for første gang de er nu verdens dejligste minde på kaminhylden i soveværelset

Faktisk er der en anden ting jeg har tænkt over, og det er at jeg ingen kommentarer har fået som gravid. Ingen har gloet eller ville røre maven, ej heller sagt “hold da op er du sikker på det ikke er tvillinger” eller “det er da vist lige op over” osv. I kender dem; de rædderlige kommentarer man til sidst ikke orker mere. Her virker det netop som om, både kvinder om mænd har en helt anden respekt for en gravid kvinde. Jeg har heller ikke oplevet dette mor politi eller andre der har kommenteret på babyen, når vi er ude. Så her sænker man lige skuldrene, og jo selvfølgelig også fordi her ikke hersker nogen jantelov, det gør jo kulturmæssigt en kæmpe forskel i sig selv.

Når alt babysengetøj er til vask pga. blefrie dage er det godt Noras lå i gemmeren 💗

Nå men det var lidt om baby/gravid verdenen her i Frankrig, leveret fra en meget træt, men lykkelig mor. Jeg har jo våget over det blefri barn – vasket, smurt og skiftet nu i snart to døgn (Guldfar det samme) Det er godt kaffen er varm, og vi er flere hænder. De andre børn er i skole nu, og når de er hjemme, giver Elias som altid en kæmpe hånd med med vasketøjet og andet praktisk. Karla klarer opvask/emaskine og er så god til at lege med sin lillesøster, når vi lige er optaget. Alt i alt så er vi bare kæmpe priviligeret at være hjemme hele tiden, og sammen om alt. Det giver så meget ro og jeg husker virkelig at værdsætte dette hver eneste dag. Frihed er det bedste vi nogensinde har kæmpet for og opnået. Skidt pyt med mange penge, flotte rejser, dyrt tøj osv. det at kunne være sammen og aldrig skulle stresse det er alt værd 🙏🏻 og for den nye der tænker “men de bor jo på et lille slot så kan jeg meddele at det har kostet næsten det halve af hvad vi solgte forstads-bondehuset, vi selv havde renoveret, for i DK. Og bilen den kan man købe uden afgifter her. Og så nu ved I også at skatten er lavere og især med mange børn – derfor flyttede vi ned til mere frihed ved at knokle os til en god friværdi i huset i Dk og dertil købe billigere her.

Som det kan ses så er der godt gang i flødekasserne og en god grund til barnet vokser så meget 😅

En dejlig uge ønskes I herfra babyboblen forhåbentlig uden rød mås nu, når Guldfar straks ankommer med hjælpemidler fra apoteket 💛

Og ind kom han med hvad vi havde fået på recepten meget typisk fransk et natur produkt og et lægemiddel går hånd i hånd her, og så får man i øvrigt også dækket sin medicin, når det er på recept af sygeforsikringen (svarende til de gule sygesikringskort i DK)
Og obligatorisk når han har været ude at handle er 🥖🥖🥖 og en vandmelon som jeg stadig craver også efter graviditeten 🍉 så nu vil jeg spise morgenmad – youghurt natural med melon, hørfrø, mandler og kokos 😋
Og her er stadig 26-28 grader og sommer så langt vejrudsigten rækker💛

8 thoughts on “En ny uge, en træt mor og lidt om familie/gravid/baby kulturen her i Frankrig.

  1. Rigtig dejlig tirsdag til Jer😀 håber den lille franskmand har det bedre .. hej fra et lunt & solrigt Kbh🙋🏼‍♀️

    1. Ja heldigvis virker cremen hurtigt 🙏🏻💛 nyd solen i det Københavnske 🙌🏻☀️😘

  2. Hvis du har problemer med hvidt sukker, hvad gør du så i forhold til al det lækre franske bagværk? Sætter du begrænsning på indtagelsen eller påvirker croissainter dig f.eks ikke? 🙂

    1. Slet ikke kun i cola og slik o.l., men lige nu mens han har svamp i numsen bliver jeg nød til at undvære mine croissanter 😭🥐😉

  3. jeg elsker at høre om jeres mod og liv – I er et vidunderligt eksempel på at livet skal leves med hjertet. Er meget inspireret – tak for jer❤️❤️❤️

    1. Hvor er det en dejlig besked Tina, tak for den og for at læse/se med – det er meget værdsat 🙏🏻❤️🎉😘

Leave a Reply to Natalie Cancel reply