Bonjour søndag D. 13 September

Solen skinner, kaffen smager og dufter dejligt her i det gamle soveværelse med de store vinduer, der kaster morgenlyset ind over os. Søndag hernede betyder helt fri, alt er lukket, og alle tager familien i hånden, og drager på tur. Jeg tænker vi gør det samme, pakker børnene i bilen, tager sommertøjet på, og måske en tur til borgen i Carcassonne skal være udflugten. Børnene elsker det sted, de små butikker med hjemmelavet fransk savon – sæbe. Og de små fine poser med tørret lavendel, der dufter i de små smalle gader, for ikke at tale om den gamle slikbutik, som også er at finde inde i borgen. Dog er det varmt her, og skal vist blive op til 30 grader i dag, og med mine efterfødselshormoner så er varme stadig ikke min ting. Vi må se, en promenade med barnevognen her i vores gamle Village er også dejligt og alle venter sådan på at se vidunderet. De stopper dagligt ved farmors lille hus lidt længere oppe i gaden, og spørger om le bébé est arrivé. Her oppe i bjerg-landsbyen er det altid lidt mere behageligt klima og ikke stegende hedt som fx nede i den større del af byen for enden af bjerget.

Det er fast rutine at naboen her spiller fransk musik hver søndag mens hun som regel skråler med og har en overraskende god stemme ☺️🙌🏻🇫🇷

God søndag til jer her fra det Franske 😘